Hjælp til ElevForslag

ElevForslags funktioner

Se, sorter, kommenter og søg efter forslag

Det er nemt at se de forslag, der er blevet stillet på din skole. Du skal blot rulle ned på forsiden, hvor forslagene er placeret. Hvis du gerne vil læse mere om et forslag, kan du klikke på det. Du kan bruge "drop-down"-menuerne til at ændre, hvilke forslag der bliver vist, og i hvilken rækkefølge de bliver vist i. Du kan også bruge søgefeltet til at søge efter forslag med en bestemt titel og vise forslag fra bestemte kategorier, hvis din skole har slået kategorier til.

Når du er inde og læse om et forslag, vil der være et kommentarfelt, hvis administratorerne på din skole har slået dette til. Her kan du både kommentere på forslaget, men også svare på andres kommentarer. Hvis du kommenterer på dit eget forslag, hvor du fremstår som anonym, vil du også i kommentarerne fremstå anonym. Her vil dit navn blive ændre til "Stiller af forslag"

Støt og rapporter forslag og kommentarer

For at støtte et forslag skal du blot klikke på hjertet i øverste højre hjørne af det forslag, som du gerne vil støtte. Du kan kun støtte aktive forslag. Du kan også støtte et forslag ved at gå ind og læse om forslaget. Her er endnu et hjerte, som du kan trykke på.

Du kan rapportere et forslag ved at klikke på udråbstegnet i forslagets nederste højre hjørne. Inden du rapporterer et forslag, kan du efterlade en kommentar, hvori du kan skrive årsagen til din rapportering. Din rapport bliver sendt videre til administratorerne på din skole. Det er nu op til dem, om forslaget skal slettes, og om personen, der har lavet forslaget, eventuelt skal have en advarsel.

Du kan også støtte og rapportere kommentarer og svar. For at støtte en kommentar skal du klikke på hjertet i kommentarens øverste højre hjørne. For at rapportere en kommentar skal du klikke på teksten "Rapporter" i kommentarens nederste højre hjørne. Herefter fungerer det på samme måde, som hvis du rapporterede et forslag.

Opret forslag

For at oprette et forslag skal du blot klikke på den store røde knap i midten af forsiden. Du vil derefter få mulighed for både at lave en titel, introduktion og uddybning af dit forslag, som andre vil kunne se, når du har indsendt det. Du kan også angive en kategori ved at klikke på boksen øverst på siden og vælge at være anonym ved at klikke på boksen nederst på siden, hvis administratorerne har slået disse ting til. Du kan dog kun have et bestemt antal aktive forslag ad gangen. Dette antal bestemmer administratorerne.

Anonymitet

Det er administratorerne på den enkelte skole, der bestemmer, om det er muligt at fremstå anonymt, når man opretter et forslag. At være anonym betyder, at der ikke er nogen, der kan se, hvem den anonyme person er. Dette gælder alle, altså elever, lærere, administratorer og så videre. Det eneste der kan tilknytte den anonyme person til det oprettede forslag, er brugernavnet til den UNI-Login bruger, der er blevet brugt til at oprette forslaget. Dette brugernavn er kun synligt for ElevCentrum. Administratorerne kan dog også vælge at slå begrænset anonymitet til. Denne funktion gør det muligt for ledelsen på den pågældende skole at kontakte ElevCentrum og få udleveret navn og klasse på personer, der ellers har valgt at fremstå som anonyme. Oplysningerne bliver dog kun videregivet, hvis ElevCentrum vurderer, at der er tale om yderst grove forslag. I praksis vil begrænset anonymitet altså stadig fungere som normal anonymitet. Indtil videre er oplysningerne på 0 personer videregivet ved begrænset anonymitet.

Din profil

Under fanen "Profil" kan du både se alle de forslag, som du har oprettet og støttet. Du kan også slette de aktive forslag, som du har oprettet og også støtte eller fjerne din støtte til et forslag ligesom på forsiden.

Aktive skoler

Under fanen "Aktive skoler" kan du se de andre skoler, der er en del af ElevForslag. Du kan også se, hvor mange forslag der er blevet stillet, sendt videre og behandlet på den enkelte skole. Du kan desunden sortere i de viste skoler eller søge efter en skole med en bestemt titel. Hvis du klikker på en skole, kan du se endnu mere information om skolen. Her vil du også kunne se skolens ti mest populære forslag, samt de ti mest populære realiserede forslag. Hvis du er interesseret, kan du klikke på et forslag for at læse mere om det og eventuelt se skolens kommentar til forslaget.

Simulationen på forsiden

Simulationen på ElevForslags forside er lavet til at personer uden adgang til siden kan prøve, hvordan den fungerer. Når du bruger simulationen, er du "logget ind", som om du går på en af de skoler, der allerede er en del af ElevForslag. Du bliver tildelt et tilfældigt navn (gennereret ud fra hjemmesiden https://generate-name.net/countries/da_DK) og tildelt en tilfældig klasse med et vilkårligt bogstav og tal. Navn og klasse er altså uafhængige af skolen. De forslag der bliver vist i simulationen er rigtige forslag fra de skoler, der er en del af ElevForslag, medmindre der er under tre videresendte forslag blandt alle skolerne. I dette tilfælde vil de tre viste videresendte forslag være nogle, som ElevForslag har lavet til simulationen. Forslagene bliver valgt tilfældigt blandt alle forslag. Sandsynligheden for at et forslag bliver valgt stiger dog proportionelt med antallet af stemmer, som det har. Det er ikke muligt at læse mere om disse forslag. For at starte simulationen skal man oprette et forslag. Når ens forslag er oprettet, vil det blive støttet af kunstige brugere lavet af simulationen. Hvis man går ind og læser om forslaget, vil der igen være kunstige brugere, der kommenterer forslaget, såfremt at den tilhørende skole har slået kommentarer til. Når forslaget når et bestemt antal af støttere (som er et tilfældigt tal imellem 40 og 80), vil det blive sendt videre. Forslaget kan nu findes under sendte forslag. Når man har været inde under fanen "Sendte" vil forslaget ændre status til "Behandlet", som om skolens administratorer har behandlet forslaget. Hvis man nu læser mere om forslaget, vil der være afgivet en kommentar fra et fiktivt elevråd.

Yderligere hjælp

Fandt du ikke hvad du søgte? Så er du mere end velkommen til at skrive til os på kontakt@elevforslag.dk eller ved at udfylde formlaren ude til højre. Vi vil meget gerne hjælpe :)

Navn

E-mail*

Skole

Rolle

Besked*

1500 tegn tilbage

*Skal udfyldes